ASICS FUJI SPEED 2
I sommers var jeg så heldig, at jeg modtog en pakke fra ASICS med både sko og tøj. Jeg har fået tingene og de er ikke nogle jeg selv har købt!
Det ændrer selvfølgelig ikke på, hvad jeg skriver i denne artikel 🙂 Jeg vil som altid skrive min ærlige mening om tingene!

Det er altid en fed fornemmelse, at få et par nye trailsko på fødderne og da dette var en hel pakke med både sko og tøj, ja så gjorde det ikke dette mindre spændende. Pakken jeg modtog indeholdt: Sko, shorts, t-shirt, regnjakke og sokker. Der var altså et komplet sæt, og det skulle der selvfølgelig ud og leges med hurtigst muligt 🙂
Det jeg vil gå i dybden med i denne artikel er skoene, ASICS FUJI SPEED 2 og jeg kan med det samme afsløre, at jeg er vild med skoene! Det er en sko jeg virkelig kan anbefale til race day og senere i denne artikel kan du læse, hvorfor jeg synes det er en af de fedeste trailsko jeg har løbet race i 🙂 Men lad os starte med lidt fakta om skoene!
Vægt: 242 g (US9)
Stack Height: 19-24 mm
Drop: 5 mm

Når du får skoene på, kan du med det samme fornemme, at det er en sko der er bygget med fokus på fart. Men de er samtidig rigtig behagelige at få på. Det er meget individuelt om en sko sidder godt på foden, da der ik er to mennesker der er bygget præcis ens. På mig sidder skoene utrolig godt. Jeg har en rigtig god fornemmelse, når min fod er i skoene. Jeg har god mulighed for at snøre den godt til uden at det irriterer på vristen. Dette kan godt være tilfældet, hvis der ik er nok beskyttelse i pløsen. Jeg ville mene de fleste godt vil kunne klemme sig ned i skoene, men den er til den smalle side! I hælkappen ved achillesenen er der også noget beskyttelse, der gør at skoene er behagelige at have på, men uden du føler det er unødvendigt ekstra for en race-sko. Overdelen er ikke vandtæt, men det er meningen at den skal holde fugt ude og det kan den godt leve op til. Så her er altså en sko, som er rigtig behagelig at have på, og når du har den på, så føles den som en del af foden og ikke som en klods, du skal løbe rundt med 😉

I mellemsålen har skoene indbygget en carbonplade i fuld længde og der er jo meget snak om, hvorvidt en carbonplade hjælper i en trailsko 🙂 I meget teknisk og mudret trail har det nok ik den store effekt, men trailløb spænder jo meget bredt, og der er jo også mange åbne stykker, hvor man løber gravel i mange traillløb og her har man stor fordel af en plade i skoene… Men det er en nok en artikel eller to for sig selv alene om det emne 😉 Jeg synes i hvert fald det er spændende med udviklingen med carbon i trailsko 🙂
Jeg synes skoene giver en meget aggressiv fremdrift med carbonpladen i og man mærker med det samme, at det er en sko med fart 😀 På de åbne stykker, hvor du kommer op i fart og får noget flow på, så kommer skoene rigtig til sin ret. Men det er ikke en sko der præsterer dårligt, bare fordi du rammer mere tekniske passager. Det er ikke en direkte mudder sko, men den klarer det meste trail. Du har en god fornemmelse af underlaget selvom der er carbonplade i og en stack Height på 19-24 mm og det er det jeg synes der er så perfekt ved skoene. Det har faktisk lykkedes for ASICS, at kombinere stack height og carbonplade med den gode føling med underlaget!

Skummet i skoene føles også virkelig bouncy og kombinerer man det med carbonpladen og den gode føling med underlaget, så har du en rigtig giftig sko til race-day! Hvis man så tilføjer, at skoene faktisk samtidig er rigtig behagelige at have på, ja så har du en af de bedste trailsko jeg har prøvet til dato!
Skoene er blevet testen på de hurtige træninger i skoven og til race-day. Jeg har løbet op til 30K i dem og der har de præsteret super godt! Ikke kun i forhold til fart og som race-day-sko, men også det stødabsorberende har fungeret virkelig godt. Både fødder og ben har haft det rigtig godt selvom man har maxet ud i skoene!

Jeg vil stadig mene det er en sko du bliver gladest for til race day! Du kan sagtens træne i den, men jeg ville gemme den til racet 😉 Det er ikke en muddersko, men den kan sagtens begå sig i de fleste trailløb!
Så min ærlige mening er, at den går ind i min personlig top 3 på de fedeste trailsko jeg har prøvet! 😀
Da det var sommer da jeg modtog pakken fra ASICS, så har jeg ik leget så meget med regnjakken. Men de andre ting har været brugt flittigt 🙂
T-shirten er lavet i et lækkert stof der sidder godt og behageligt. Lynlåsen i t-shirten går meget dybt og ender helt nede på maven. Den har fået en del opmærksomhed, da mange mener det er unødvendigt, at den går så dybt… Det kan jeg godt tilslutte mig, men samtidig synes jeg heller ikke den virker til at være en direkte dårligt for noget 🙂

Shortsene er lavet i et let og igen behageligt stof. Der er ikke et par “to i en shorts” med tights inden i, men derimod et par split shorts. I elastikken i livet er der lomme med lynlås bagpå og resten af elastikken i livet er en netlomme, hvor du kan have lettere ting med på turen, fx telefon, geler, baren osv. Snittet i shortsene er lidt anderledes end normale split shorts, da det sidder lidt længere fremme på låret. Den er anderledes, men jeg synes det fungerer godt og jeg er glad for at bruge min shorts 😀
Sokkerne er ret tykke og det er noget jeg selv er rigtig glad for at løbe i. Jeg ved mange bedst kan lide helt tynde sokker, når de løber. De her sokker er tykkere og jeg føler mig rigtig godt tilpas i dem. De er en smule høje på benet til min smag, men det er jo igen en smagssag, hvor der ikke er rigtig eller forkert 🙂
Du er selvfølgelig også velkommen til at skrive til mig, hvis du har spørgsmål. Du kan fange mig på: info@trailrundenmark.dk
Hvis du vil læse mere om hele kollektionen, så kan du trykker herunder og læse mere, hvor ASICS selv fortæller om det hele 🙂
// Anders Poul
Kategorier