Hop til indhold

Salomon Pulsar Trail Pro 2

Som jeg lovede i min sidste artikel, hvor jeg skrev om NNormal Kjerag, så ville jeg skrive om den sko, der slog Kjerag af pinden, som skoen der skulle på fødderne, da VM i Trail skulle afholdes i Østrig. 

Som du nok allerede har set, så omhandler dette skriv om Salomon Pulsar Trail Pro 2. Skoene er købt og betalt af egen lomme, så der er ingen reklame forbundet med denne artikel. Det er min oplevelse med skoene, og jeg håber du kan bruge det til, at finde ud af, om disse sko kunne være noget for dig eller ej 🙂

Jeg vil ikke lægge skjul på, at Salomon S/LAB Pulsar har været min yndlingssko og jeg købte denne model, Pulsar Trail Pro 2 med det formål, at jeg ville bruge den til de hurtige træninger med fartleg, tempo og intervaller i skoven. Så tanken var egentlig ikke, at den skulle være min sko på race day…. Men det skulle ændre sig 😉

Først vil jeg give dig lidt fakta om skoene:

Vægt: 260 g

Drop: 6mm

Stack height: 27 – 33 mm

Ydersål: ContaGrip

Lugs: 3,5 mm

Energy Blade

Det jeg personlig godt kan lide ved Pulsar modellerne er, at de nærmest sidder som en sok på foden og skoene har et aggressivt udtryk – det er en sko der vil derud af 🙂 Skoene er bygget i et stykke i overdelen og netop det gør, at du hopper i skoene med følelsen af, du tager en sok på. Snørebåndene er Salomons velkendte speedlaces, som går igen på mange af deres modeller og som altid fungerer super godt og sikre en god tilpasning af skoen på foden hele vejen fra tå til ankel. Det er smalle sko og de sidder virkelig til… Så har du brede fødder og brug for ekstra plads i tåboksen, så vil Pulsar serien ikke være noget for dig (vil jeg mene). Størrelsen er dog true to size og min normal skostørrelse i løbesko sad perfekt på mig. 

Mine første træninger i skoene var “rigtig trail”, hvor der blev leget på tekniske passage i skoven, hvor MTB-Spor, ridestier, bakker, off trail og langs med søerne i Nordsjælland blev udforsket 🙂 Jeg havde som med de andre Pulsar modeller en rigtig god fornemmelse af skoene fra start af og som tidligere nævnt, så havde skoene det her agressive udtryk som en rigtig racesko skal have. Skoene er udstyret med en Energy Blade og jeg følte der var rigtig god fremdrift i skoene, især på de åbne stykker, hvor man rigtig kunne komme op i fart og udnytte pladen og fremdriften i skoene. 

Der hvor jeg synes skoene har en lille smule, som der kan arbejdes med, det er i svingene eller i det meget ujævne terræn. Fx da jeg løb i Saucony Endorphine Edge, hvor carbonpladen er splittet i forfoden, her synes jeg den sko lå en del bedre i svingene og i det ujævne terræn. Man føler lidt det er en stiv plade man løber på i Salomon Pulsar… og det er jo godt mange steder, men en splittet plade havde måske været prikken over i´et, især i svingene med fart på 😀

For hver tur jeg løb i skoene, blev jeg mere og mere overbevist om, at det her var de rigtige sko til et race i bjergene, hvor jeg skulle være ude i mange timer 🙂 Der er en god beskyttelse af foden i skoene. Du mærker ik hver en lille sten, men du har stadig en god følelse med underlaget. 

Det startede som tidligere nævnt med, at disse sko skulle være min hurtige træningssko og de sko som jeg egentlig havde tiltænkt, at skulle løbe VM i, ja dem skippede jeg efter en tur i dem (de var bare ikke mig og jeg følte mig ikke tilpas i dem). Så jeg købte NNormal Kjerag, som et bud på skoene der skulle med til VM (Læs om min oplevelse med NNormal Kjerag her). Men også de sko blev slået af pinden som min foretrukne race day-sko 😀 Nu var valget så endeligt taget om, at Salomon Pulsar Trail Pro 2 skulle være skoene der skal på fødderne ved race day, når det gik løs ved VM 🙂 

Obligatorisk udstyr er pakket aftenen inden starten gik til VM i Trail.

Jeg er vild med skoene og jeg synes de er vildt fede! Jeg har bestemt ikke fortrudt, at netop de her sko kom med og sad på fødderne under løbet. Jeg var ude i næsten 6 timer og mine fødder havde det egentlig fint efter løbet (mine lår var en helt anden historie… Men den gemmer vi til en anden gang 😉 )….. Jeg stod og skulle tage valget mellem at løbe i NNormal Kjerag eller Salomon Pulsar Trail Pro 2. Men havde det været et løb på 20-30K, så tror jeg nu, at mit valg havde faldet på NNormal i stedet. Og det er simpelthen pga en bedre føling med underlaget og så står ydersålen på NNormal Kjerag bare super godt fast med Vibram MegaGrip… Jeg har også løbet rundt på Kullen både i NNormal Kjerag og Salomon Pulsar Trail Pro 2 og her følte jeg mig mere sikker i NNormal Kjerag, når jeg hoppede rundt på klipperne.

Jeg synes overdelen på Salomon Pulsar Pro 2 er virkelig lækker og den føles super fed at få på fødderne. Der er en super god stødabsorbering i mellemsålen og kombineret med Energy Blade der skaber en god fremdrift, og en contagrip ydersål med knopper på 3,5 mm, så har du en virkelig lækker sko der kan klare det hele uanset, hvor stærkt eller hvor længe du skal være ude i sporet 🙂 Herfra er det så en smagssag om skoene er noget for dig 🙂 

Men jeg håber jeg har kastet lys over, om Salomon Trail Pro 2 kunne være din næste sko. Jeg har selv løbet meget i mine Salomon Pulsar Trail Pro 2, men jeg går nu og “gemmer kilometerne” de har tilbage i sig til de kommende races, som der skal løbes i efteråret 😀 Jeg har stadig en fest, når jeg hopper i dem, og jeg håber du får samme følelse, hvis du får investeret i et par til dig selv. Jeg indsætter herunder et link til Salomons egen website, hvor du finder oplysninger om skoene fra Salomon selv.

Skriv en kommentar