ASICS TRABUCO MAX 4
Jeg har fået et par ASICS TRABUCO MAX 4 tilsendt og jeg har glædet mig til at få dem på fødderne og komme ud i skoven og lege i dem.
Vi kan starte med at se på lidt fakta om skoene
Vægt: 323 g
Drop:5 mm
Stack Height: 23-28 mm
Lugs: 3,5 mm
Skum: FF Blast+

Min første tur i skoene var en rolig 10K i MTB spor og jeg havde nok forestillet mig, at skoene ville være blødere at løbe i. Det er ikke en hård sko, men når man ser, hvor meget skum der ligger i mellemsålen, så havde jeg nok forventet det ville føles blødere. Når jeg løber træningsture på asfalt, så foregår det i ASICS Novablast 5 og det er en af de bedste hverdags-trænere jeg nogenside har prøvet. Så mit håb var, at TRABUCO MAX 4 ville give samme bløde mellemsål, men der er vi ikke helt.

Normalt løber jeg en del længere i skoene inden jeg skriver om min oplevelse med dem end jeg har gjort denne gang, og det er der en grund til. Normalt hopper jeg uden problemer ned i min normale størrelse i sko fra ASICS… Men denne gang vil jeg råde folk til at gå en halv (måske en hel) størrelse op! Jeg kunne godt mærke, at de sad lige tæt nok da jeg prøvede dem, og de fungerede også fint på rolige ture, men da jeg prøvede at løbe tempo i teknisk terræn med stejle op/nedstigninger, så synes mine tånegle også de ville lege med og det er aldrig en fest! Så mit råd ville være, at gå en smule op i størrelse.

Hele skoen er egentlig en rigtig behagelig oplevelse. Omkring anklen er der fin polstring, der er styr på det behagelig til, når du er ude på de lange ture. Overdelen virker rigtig holdbar og den virker ikke til at gå let i stykker, hvis du rammer diverse ting i sporet, og det kan ellers tit være en udfordring med trailsko, at overdelen bliver revet op. Mellemsålen ville jeg gerne have haft var lidt blødere, nu hvor der er en sko til længere ture, men som sagt, så er det ikke en hård mellemsål og den er bygget op på FF Blast+ skum. Ydersålen er forsynet med 3,5 mm knopper og jeg har løbet MTB spor, ridestier og vandrestier med skoene og den står egenlig fint, men har ik kunne teste dem i rigtig mudret omgivelser, så der må du selv ud og give den gas i mudret 😉 Du har stadig en fin fornemmelse med, hvad du har under fødderne, når du løber i TRABUCO MAX 4. Skoene fåes både i en herre og dame model, som du bl.a kan finde på ASICS hjemmeside. Her kan du også læse meget mere om de tekniske detaljer omkring TRABUCO MAX 4.

Har du spørgsmål til skoene, så er du velkommen til at skrive til mig!
Kategorier